09/10-2013

Boxcup Tronheim Norge


Bk. Sct. Jørgen åbnede sæsonen med deltagelse af 4 kampboksere og 2 diplomboksere ved b-30 Boxcup Tronheim Norge.


Det var en rigtig god tur. Vi startede fra Holstebro torsdag d 3. oktober, og vi var først hjemme igen mandag den 7. oktober.

Bokserne vi havde med var Daniel Mattila og Sara Nonbo, som begge er diplomboksere og Peter U Rasmussen, Ibrahim Dogan, Tobias Boysen og Wesley Højbøge, som er kampboksere.

Vi startede op med Daniel i 60 kg klassen (diplomkamp), hvor han boksede semifinale mod b-30 bokseren Stanislav Perchersky. Daniel han viste meget fin boksning og tabte noget overraskende 2-1.

Den næste i ringen var Ibrahim Dogan i 75 kg klassen u 19. Han mødte Steinar R. Grødem fra Norge. Nordmanden var nok et hoved højere end Ibrahim og var svær at bokse mod.

Ibrahim tabte kampen 5-0 efter en meget jævnbyrdig kamp.

Så var det Tobias´ tur til at bokse. Han mødte svenskeren Alexander R-Lambert i 81 kg klassen elite. De stod rigtig godt til hinanden. Svenskeren stod foran Tobias hele tiden og prøvede at få hårde slag ind, men Tobias kom elegant rundt om ham og scorede nok til at vinde en sikker 5-0 sejr. Det var en af dagens bedste kampe, og Tobias var klar til næste dags finale.

Derefter var det Sara, som skulle i kamp. Hun mødte Lene Marie Gjerde fra Norge i en diplomfinalekamp, som hun vandt 3-0. Hun leverede en overbevisende indsats og fik en velfortjent guldmedalje.

Så var det Peter, der mødte nordmanden Even Undall i en rigtig herrefight, hvor Peter blev ramt meget hårdt allerede i første omgang. Han kom dog godt igen, og i 2. omgang fik han sendt nordmanden til tælling med en serie hårde træffere.

I 3. omgang blev han dog selv ramt hårdt og var til tælling, men det tog ikke modet fra Peter. Da der efterfølgende blev sagt boks, gik han hårdt til angreb og sendte atter modstanderen til tælling i slutningen af kampen. Peter vandt kampen 5-0 og fik en guldmedalje. Godt gået!

Sidste kamp lørdag var Wesley, som mødte Jardar N. Petterson i en noget rodet kamp i 81 kg klassen. Wesley vinder kampen på teknisk KO efter at have sendt modstanderen til tælling 15 sek. før tid i 3. omgang. Han vinder også guld.
Søndag startede Tobias op mod Martin Grønbeck. Tobias boksede en pæn kamp, men det var ikke helt på samme niveau som om lørdagagen, men han vandt sikkert 5-0.

Efter at have haft modstaderen til tælling umiddelbart før sidste omgang var slut. Dermed også en guldmedalje til ham.

Til slut en ekstra kamp til Ibrahim mod Abbas Al Rekabi. Ibrahim fik virkelig vist, hvad han kunne. Han havde et godt overblik og brugte ringen godt. Han sendte modstanderen til tælling i de sidste sekunder af kampen. Det blev en flot 5-0 sejr og en god tur hjem. Kenneth Jepsen var med som sekundant, og Jens Ole Hangaard var med som holdleder.




ANDRE NYHEDER
© Bokseklubben Sct. Jørgen | Døesvej 56 | 7500 Holstebro | Tlf. 2065 2655 | CVR nr. 30686624
|
|
|
|