Ekstraordinær generalforsamling
Bokseklubben Sct. Jørgen Holstebro
Dato: Tirsdag den 24. juni 2025
Tid: Kl. 18:30
Sted: Døesvej 56, 7500 Holstebro
Dagsorden:
1.Valg af nyt bestyrelsesmedlem
Referat:
Formand Jacob Carlo Ravnholt orienterede om, at indkaldelsen til den ekstraordinære generalforsamling blev offentliggjort den 5. maj 2025 via klubbens Facebook-side og hjemmeside, i overensstemmelse med gældende procedurer.
Det blev konstateret, at der ikke var indkommet andre kandidaturer inden fristen den 1. juni 2025.
Bettina Bischoff Lydersen var den eneste, der havde stillet op til posten som nyt bestyrelsesmedlem. Det blev samtidig bekræftet, at Bettina har været betalende medlem af klubben siden den 20. marts 2025 og dermed opfylder kravet om mindst tre måneders medlemskab i henhold til klubbens love og vedtægter.
Da der ikke var modkandidater, blev Bettina Bischoff Lydersen enstemmigt valgt til bestyrelsen.
Mødet afsluttet.